Gitte Brinkmann

Psykoterapeut, stressbehandler, parterapeut, supervisor, coach.

Om psykoterapi

Vil du gerne have en at tale med om det, der bekymrer og presser dig, så du ikke føler dig så alene?

Der kan være mange grunde til at gå i terapi. Måske er du midt i en krise eller en af dine nærmeste er. Måske føler du dig angst, super presset eller ked af det, måske driller kommunikationen med børn eller partner?

Hos mig vil du opleve at blive lyttet til, omsorgsfuldt og med respekt.

Du vil få større indsigt i dine mønstre og følelser, og bedre forståelse af dig selv og dine reaktioner. Kort sagt: Du får det bedre med dig selv og en mere nuanceret opfattelse af og tilgang til andre.

I terapien arbejder vi både med kroppen og følelserne, fx ved vejrtræknings- og groundingøvelser, med de dybere følelser som vrede/frustration, sorg/ked-af-det-hed, glæde mv. samt dine tankemønstre. Så du bliver mere opmærksom på, hvad der sker i dig og i relationen til andre i forskellige situationer. Og vi finder sammen de ressourcer i dig, der skal til for at ændre situationen, hvis det er det, du ønsker.

Et terapiforløb er af kortere eller længere varighed. Målet er, at du selv bliver i stand til at arbejde videre med dine udfordringer. Sammen med dig vil jeg finde ud af, hvordan vi støtter din udvikling bedst muligt.

Kontakt mig på 40 43 11 70 eller eller mail gitte@gittebrinkmann.dk.

“Før og efter ....”

Jeg mødte Gitte for 5 år siden, da jeg deltog i et gruppeforløb for børn af narcissistiske mødre og jeg fortsatte derefter i én til én terapi. Det var et helt afgørende forløb i min personlige udvikling, hvor jeg for første gang i mit liv kunne gennemskue afgørende mekanismer i min opvækst. Mit liv har delt sig i et før og efter dette forløb.Jeg har siden opsøgt Gitte igen i forbindelse med kriser i mit liv. Gitte har en fantastisk blanding af professionalisme og personligt nærvær. Jeg bliver hver gang rekalibreret i min selvforståelse. Gitte bruger sig selv i terapien på en måde så jeg har følt mig mødt af ikke bare en terapeut, men af et menneske.

Charlotte, 54 år


Gitte Brinkmann

Telefon 40 43 11 70
gitte@gittebrinkmann.dk

CVR.nr. 29365512

MPF Medlem af Dansk Psykoterapeutforening