Gitte Brinkmann

Psykoterapeut, stressbehandler, parterapeut, supervisor, coach.

Bliv bedre til at bruge hele dig i dit lederskab

Er du leder (afdeling, team, projekt) og mangler du én at sparre med, når du synes det er svært, når der opstår konflikter, når du under- eller overreagerer, når du føler dig klemt og presset både ovenfra og nedefra? Så kan et coachingforløb være en god ide for dig

Jeg har mange års erfaring som leder i Mærsk og IBM og som selvstændig konsulent, hvor jeg har været program- og projektleder på store IT- & forandringsprojekter, primært inden for pensionsbrancen. Det er min erfaring, at det næsten altid er det relationelle aspekt i ledelse, der giver udfordringer – det sagte og ikke mindst det usagte – mellem mennesker, som skal arbejde sammen. Når den relationelle dynamik fungerer, kan vi opnå store resultater, både på det menneskelige og forretningsmæssige niveau.

Jeg tilbyder både individuelle coaching forløb og leadership training i samarbejde med mine kollegaer i connective.cc

Coachingforløb

I et coachingforløb vil du opleve, at vi altid tager udgangspunkt i det problem eller den udfordring, som du kommer med. Vi kigger på udfordringen i forhold til det professionelle, det relationelle og det personlige plan og undersøger, hvad det egentlig er, der sker, hvad der er din aktie i problemet, og hvordan du kan løse det ledelsesmæssigt.

Et eksempel kunne være, at du bliver frustreret (personligt), når du taler med en bestemt medarbejder (relationelt) om et forretningsmæssigt problem (professionelt). Og det vil du gerne blive bedre til at håndtere.

Det kan også være at du føler dig presset – ja, måske endda stresset – og har behov for værktøjer til at komme tilbage i balance.

Ring til mig på 40 43 11 70 eller mail gitte@gittebrinkmann.dk, så taler vi om mulighederne.

Leadership træningsforløb

Vil du gerne på et kursusforløb, hvor du udvikler dig sammen med andre ledere? Så tilbyder jeg sammen med connective.cc kurser i autentisk ledelse (Authentic Leadership Program).
Vi har både åbne kurser og laver virksomhedstilpassede programmer. Læs mere om Connective.cc.


Gitte Brinkmann

Telefon 40 43 11 70
gitte@gittebrinkmann.dk

CVR.nr. 29365512

MPF Medlem af Dansk Psykoterapeutforening